N Posten Logo

Reportage fra VNN

Nyheder Events Konkurrence
User avatar

10 Nistelrooy

bruger

Kommentarer: 2

Visninger: 400

Publiceret: May 26, 2024

Værtinderne

Lad os starte med at nævne at Netstationen havde lavet den genistreg at lade Marsha og Camilla stå for at være ansigtet udadtil, og selvom de selv nævnte at det var svært, så gjorde de det ufortrineligt. De var gode til at følge med i det folk skrev, og forsøgte at holde overblikket selvom der skete meget rundt om ørene på dem. Senere på aften var de også dem der fik begivenhederne til at fortsætte selvom alt i et kort sekund så ret sort ud, men mere om det. Det første de gjorde efter at have budt velkommen var at starte en kon på facebook hvor der blev udloddet 5 stk. hacker snack BG. Vinderne blev sidst på natten trukket, og på Netstationens facebookside kan man se vinderne, og hvordan lodtrækningen foregik

Bingo - en klassiker

Første punkt på programmet var et glædeligt gensyn med en klassisker inden for underholdning på Netstationen, og lad os blive enige om at bingo altid er hyggeligt. David tog tjansen som opråber og stemningen var god. Online tallet lå på 350+ og alle sad klar med deres plader og håbede på at de kunne vinde.

1 række vandt Punktum, og han var dermed den første bruger der kunne trække den nye bingo trøje over hovedet.

På 2 rækker var det Ecstasy der vandt:

Og aftenens første vinder af fuld plade blev Vitello, som også dermed vandt en logitech mus.

Kon tid

SB'erne stod for 3 forskellige kon, så man kunne gå til det rum man mest havde lyst til. Marsha havde lavet en quiz hvor man skulle gætte logoer, David afholdte felt kon, og hos Alex stod den på en god gammeldags omgang kick it. God underholdning, og fedt at man kunne vælge mellem disse rum. Det kunne have været fedt hvis der havde været en lignende omgang senere på aften, da dette er en god måde at få delt små præmier ud til mange forskellige på en gang.

Celeb besøg - Spørg Casper

Så blev det endelig tid til at løfte sløret for hvem den hemmelige gæst var. Spørg Casper var i hopla da han besøgte højhuset

Som en ægte celeb havde Casper også fået sit eget udseende på chatten, og minderne blev helt bragt tilbage på starten af 00'erne hvor celebchat var noget vi ofte var forkælet med.

Casper nød sin plads i solen og han sad også fortrinneligt mellem Netstationens Marsha og Camilla. Man kunne både følge med på chatten og på twitch.

Spørg Casper afholdte en kon og havde selv taget spørgsmål med. Mellem hvert spørgsmål blev der skiftet ud i rummet, så alle havde en chance for at være med og få hilst på. Spørgsmålene var alt fra hvor lang en grisetarm er, hvilken del af tarmen man bruger til pølser, og til spørgsmål om brunsvigere samt spørgsmål til de fans der kender Casper ekstra godt. Det var et fedt indspark, og jeg tror Casper er en kendis der deler vandene. Enten synes man han er sjov, og så var han en fest at have på besøg, eller så synes man han er plat, og så var det nok et langt indslag. Jeg synes dog det var kærkomment med en figur som ham, og han virkede relativt opdateret på hvad chatten i bund og grund går ud på.

Inden Caspers celebchat sluttede fik han lov til at åbne celebshoppen hvor som nævnt i min forrige artikel om hvilke ting der udkom i forbindelse med VNN, kom en "Kan det pølses?" seng. Der er en lang tradition for celeb ting på Netstationen, og stor ros til teamet bag for at fortsætte dette tiltag.

Bingo - nu med Casper

I 2. omgang bingo var Casper hyret ind som opråber og han blev sat på prøve i at kunne alle tal fra 1-90, men heldigvis hjalp Marsha og Camilla ham godt på vej, også selv da Casper kastede sig ud i det engelske.

Præmierne i 2. bingo spil så således ud:

Casper kæmpede sig igennem tallene:

Hovedpræmien og dermed 1000 lappen som nu er tilbage blev vundet af Hallager. Her ses Hallager også med de 2 gaver Casper havde med til os, nemlig Monster Energy drik, og chips!

Smid = Kaos

Efter Caspers besøg kom vi til en af de ting der altid for brugerne op ad stolen og hvor alle sidder klar. Det var nu tid til smidning. David introducerede endnu et nyt forsøg i kampen mod snydere, og han smed et spørgsmålstegn som man kunne klikke på, og dette var så en sti hen til et rum hvor der blev smidt. Desværre skete der en fejl ved at for mange kom ind i rummet, og flere stod dobbelt, og derfor måtte han manuelt kicke nogle, for at smide så alle kunne samle op. På dette tidspunkt var stemningen lidt misfornøjet fordi nogle kom ind i rummet men blev smidt ud, men det blev desværre meget værre.

Næste smidning var tiltænkt som at David åbnede et rum op, og når det var fyldt skulle en shop åbnes. De heldige der fik adgang til denne shop kunne så tømme den ud fra hvad priserne er på de Gl. ting der var der - altså prisen som det koster at samle op. På papiret lyder denne ide fantastisk, men shoppen kunne desværre ikke åbne i første omgang. Alle brugere der stod i rummet klagede over at de ikke kunne opdatere højre siden, og derfor begyndte nogle at forlade rummet. De nye der så kom ind, kunne godt bruge shoppen.

Dog havde shoppen en fejl, som gjorde at tingene ikke blev udsolgte derinde. Selvom der kun var 5 på lager kunne man købe flere. Derfra gik det helt amok. På kort tid blev der købt flere hundrede Jordbærplanter, Ruskindssofaer, fjernsyn og meget mere. Jeg har været i forbindelse med flere og ud fra hukommelsen er antagelsen at hvis man ganger de ting der blev købt med de priser de stod til så blev der brugt op i mod 300.000 monetter på 5 minutter. Mange forsøgte at købe så meget gl. som muligt, nu hvor det var muligt. Fejlen blev opdaget og derfor stoppede smidningen.

En genstart af Netstationen var nødvendig:

Status på fejlen

Alle de købte ting er nu blevet slettet, men folk har ikke fået deres mons retur. At fejlen skete er menneskeligt - ligeså menneskeligt som de der forsøgte at købe ting. Nu er dilemaet så om man får sine mons retur. Hvis du IRL sad på en webshop og så en vare kostede 100 kr i stedet for 1000 som den normalt koster, ville du så ikke købe mange af denne vare pga. det gode tilbud? Hvis firmaet så kontaktede dig efterfølgende og forklarede at der var sket en IT fejl, og beklagede og ikke kunne sælge dig de ting du havde købt, så ville du også få returneret de penge du havde brugt. Måske kan man ikke sammenligne IRL med Ns, men hele denne sag er omdrejningspunktet for VNN og jeg håber at SB'erne får uddelt en fair kompensation, således at dette VNN ikke kun huskes for denne fejl, som kan risikere at mange har mistet mange mons. Jeg håber VNN i stedet kan blive husket for at det er menneskeligt at fejle, men også at rette op på sine fejl.

Imens der blev undersøgt hvad der var sket, og ryddet op, blev der lavet en ændring i programmet og derfor stod den herefter på en omgang spil med superbrugerne i form af fall guys.

Plaster på såret

Herefter var der en lang pause, og det var nogle meget berørte SB piger vi fik tilbage på twitch. De gjorde dog hvad de kunne for at komme videre, og det første plaster på såret vi fik var den efterspurgte party hat: Efter dette skulle eventet fortsætte og David tog tempoet helt ned på jorden, og åbnede op for mappen på han pc med alt hvad hjertet begære af Ns nostalgi. Her fik brugerne indsigt i mange af de gamle ting, tøj og baggrunde, og David spurgte brugerne om de helst så et Is kampen event eller et solsikke event til sommer, og svarene han fik retur var meget blandede.

Senere lykkedes det dog med nogle alimndelige omgange smidninger hvor David nævnte tal, og lavede regnestykker som goto numre, så lidt blev der dog smidt. Selvom det ikke gik som planlagt.

Bingo igen

Som afslutning på VNN blev der efter planen spillet en omgang godnat bingo. Igen var der gode præmier på højkant:

Ecstasy vandt 1 række og Vitello vandt på 2 rækker. Begge må siges at have noget af en aften! Senere kom det også frem at Vitello havde vundet 1 af de 5 hacker snack BG, så det må have været en helt igennem magisk aften for ham.

Fuld plade var dog en ny vinder, og aftenen sluttede med at Ervin vandt.

Til sidst var der i 5 minutter åbnet op for at alle der havde deltaget kunne få en ny trøje som tak for deltagelsen i eventet.


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Fuldstændig vanvittig aften for mit vedkommende!

Ærgerligt med den fejl til smidning. Endnu mere ærgerligt, at rigtig mange brugere i god tro mistede alle deres monetter, for derefter at blive beskyldt for at snyde. Der kunne David godt have overvejet sine ord lidt bedre.

Nu er det kommet frem at man kan få kompensation ved at skrive en ticket og det er fint.

May 27, 2024 - for 11 måneder siden

Alt I alt en vildt god aften

May 26, 2024 - for 11 måneder siden