N Posten Logo

Fitstationen er landet!

Events
User avatar

Stfn

redaktør

Kommentarer: 0

Visninger: 277

Publiceret: Jan 22, 2025

Fitstationen er landet!

Julen er overstået, og med den er der måske også kommet et par ekstra kilo på hagen – men frygt ej, for Fitstationen er her for at redde os! Det nye fitnesscenter er åbnet, og vi er klar til at kaste os over de mange spændende aktiviteter, der venter os.

Mød Fit Frederikke

Fitstationen byder på en helt særlig introduktion: Fit Frederikke! Hun er en energisk, men lidt arrogant københavner-type (hvis vi selv skal sige det), som guider os gennem vores første prøvetimer. Frederikke har masser af missioner, der skal hjælpe os i gang med at smide julefedtet, og som en bonus får vi nogle lækre belønninger undervejs.

Missioner og aktiviteter Fit Frederikke udfordrer os med en række sjove og alsidige aktiviteter, der nok skal få pulsen op:

-Boksning: Slå løs på boksepuderne og slip stressen.

-Svømning: Hop i vandet og få en effektiv helkropstræning. -Dans: Sving hofterne til rytmerne og hav det sjovt. -Yoga: Find din indre ro og stræk kroppen ud efter juletiden.

Men hold øje – som i ethvert fitnesscenter er der rygter om nogen, der prøver at sælge ulovlige steroider. Kan du finde frem til den skyldige?

Nyt tøj

Ingen træning uden det rette udstyr! I Fitstationen kan du købe nyt, lækkert træningstøj, der både er praktisk og stilfuldt. Så er du klar til at give den gas og se godt ud, mens du gør det.

Det er lidt på den sunde side! Men vi skal jo smide fedtet!

Toiletterne er tilbage?

Som noget ekstra har Fitstationen nu også toiletter, hvor du ikke kun kan tage en pause fra træningen, men også få en hyggelig snak med en veninde i fred og ro. Så tag en kaffepause og få vendt verdenssituationen, inden du kaster dig ud i næste mission.

Klar til at smide dobbelthagen?

Fitstationen byder på alt, hvad du behøver for at komme godt fra start i det nye år. Med Fit Frederikke som guide, sjove aktiviteter og lækkert træningstøj er der ingen undskyldning for ikke at komme i gang. Så lad os smide dobbelthagen og hoppe ind i det nye år med fornyet energi!

Konkurrence

Ved at klare missionerne kan du være med i lodtrækningen om en baggrund, som hele 10 af os vinder!

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.